Håndtering af udrulning. I forbindelse med kommunens fjernvarmeplan har bestyrelsen iværksat en spørgeskemaundersøgelse af beboer-interesse for fjernvarme. På baggrund af den store interesse har vi sendt brev til Vestforbrændingen med resultatet og ønsket om dialog med henblik på tidligere udrulning i vores område end det allerede planlagte. Brevet kan læses i nedenstående link, og er blot tiltænk information om det pågående bestyrelsesarbejde. Information om vedligehold af naturgasfyr Bestyrelsen deltog forleden i dialogmøde med borgmesteren, hvor blandt andet fjernvarmeplanerne blev debatteret. I den forbindelse blev det anført, at såfremt et område er planlagt til overgang til fjernvarme (som os), vil det fra årsskiftet være muligt, at få et midlertidigt fyr på abonnement såfremt ens eksisterende fyr går i stykker. Dette skal modvirke, at husstande laver ny-investeringer i nye varmekilder, og dermed formentligt ikke vil tilslutte sig fjernvarmenettet om få år. Måden hvorpå dette konkret skal effektueres har vi ikke for nuværende information om, men man opfordres til at tage denne dialog med LTK og Vestforbrændningen, såfremt man får behovet. Ligeledes kan man forestille sig større reparationer, som vil kunne ske med komponenter fra nedlagte gasfyr i effektuerede fjernvarmeområder. Hvordan dette skal håndteres er ej heller konkretiseret.
Comments are closed.
|
Kategorier |