Kære alle
Vi har set os nødsaget, på grund af den igangværende TDC - fibernedgravning, til desværre at måtte udskyde den planlagte container til haveaffald den 29-30/5 2021 til en senere weekend. Følg med her på siden for en ny dato senere. Beklager den sene udmelding. Onsdag d. 26/5 afholdes ordinær generalforsamling i grundejerforeningen. Bemærk, at der i den runddelte invitation ved en fejltagelse er angivet, at generalforsamlingen finder sted torsdag d. 26/5.
Det revisorpåtegnede regnskab er i sidste uge blevet runddelt til alle husstande og kan også findes her: bugf_årsregnskab.2020-21.pdf bugf_årsregnskab.2020-21._påtegning.pdf Vi håber, at mange af grundejerforeningens beboere har tid og lyst til at deltage på generalforsamlingen. /bestyrelsen Torsdag den 26. maj kl. 20 afholdes ordinær generalforsamling i BUGF. Vi mødes på Hummeltofteskolens idrætsplads ved SFOen.
Indkaldelse og dagsorden er husstandsomdelt i overensstemmelse med foreningens vedtægter, men kan også findes her: bugf.gf2021.pdf Bestyrelsen opfordrer til, at der afleveres fuldmagt, hvis man ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen. Vel mødt! /bestyrelsen Grundejerforeningens hjemmeside har fået nyt look. Det sker som følge af, at den tidligere softwareløsning ikke længere var stabil og tidssvarende og vi derfor har været nødsaget til at skifte platform. Det betyder til gengæld også, at vi nu har fået flere funktioner, som vi over tid kan tage i brug. I første omgang bliver det lettere at melde sig til og ikke mindst fra de løbende nyhedsopdateringer, som også i sig selv har fået et ansigtsløft. Vi håber, at I tager godt imod det nye udseende. //bestyrelsen Søndag den 27. september afholdes vedligeholdelsesdag i BUGF.
Vi mødes traditionen tro kl. 10 på legepladsen og efter et par timers fælles arbejde slutter vi af med pølser og vand kl. 12. Vel mødt. /bestyrelsen Bestyrelsen takker for fremmødet til den ekstraordinære generalforsamling den 19. august 2020, hvor der var opbakning til forslaget om at igangsætte foreningens nye vejfond allerede fra regnskabsåret 2020/21 med et årligt kontingent på 1.200 kr. pr. medlem.
Det fulde referat kan findes her. Så venter sommerfesten lige om hjørnet og vi glæder os både over den altid gode opbakning - små 100 deltagere - og at vejret i den grad ser ud til at være med os!
Vær opmærksom på de praktiske opgaver i forbindelse med sommerfesten. Alle husstande bedes stille med min. én person til enten opstilling eller oprydning ud fra følgende princip:
Derudover bedes alle husstande medbringe en dessert til fælles kage-/dessertbord. Vi glæder os til at se jer. /bestyrelsen Som annonceret på hjemmesiden tidligere på året og i forbindelse med årets generalforsamling før sommerferien, afholder grundejerforeningen traditionen tro sommerfest i år. Festen finder sted lørdag den 15. august kl. 18.
Se invitationen her. Bemærk tilmeldingsfrist søndag den 10. august. Vi glæder os til at så mange af foreningens beboere som muligt til en hyggelig aften! /Bestyrelsen Onsdag den 19. august 2020 kl. 20.00 afholdes ekstraordinær generalforsamling på Hummeltofteskolens idrætsplads i ”den runde træhytte”.
Indkaldelse og dagsorden er omdelt til alle husstande i sidste uge. På gensyn! /Bestyrelsen En af grundejerforeningens beboere har taget initiativ til oprettelse af en privat Facebookgruppe ved navn "Buskevejs Grundejerforening", hvor stort og småt om livet kan deles mellem områdets beboere. Alle beboere er velkomne til at melde sig ind i gruppen og deltage aktivt.
Bemærk venligst, at dette udelukkende er en servicemeddelse til foreningens beboere og at bestyrelsen ikke er ansvarlig for administration, anvendelse eller indhold mm. i Facebookgruppen. /bestyrelsen |
Kategorier |